PROJEKTER

Auning Kirke

Sammen med Auning Menighedsråd, står SKIK Arkitekter for totalrådgivning i forbindelse med den forestående indvendige istandsættelse af Auning Kirke.
 
Istandsættelsen omfatter udskiftning af et aldrende varmeanlæg, istandsættelse af det historiske inventar samt komplettering af kirkens ølandsgulv.

Elling Kirke

SKIK Arkitekter er rådgiver for Elling Kirkes menighedsråd i forbindelse med den indvendige kalkning. Kirken, der er beliggende i Vendsyssel, er en romansk landsbykirke med gotiske hvælvinger og inventar fra renæssance og barok.
 
Opgaven omfatter udførelse af indledende projektforslag til godkendelse ved de kirkelige myndigheder, samt efterfølgende udbudsprojekt og opfølgning i form af byggeledelse og tilsyn.

Vivild Kirke

I Vivild Kirke hjælper SKIK Arkitekter Vivild Menighedsråd med rådgivning i forbindelse med de forestående indvendige istandsættelsesarbejder.
 
Arbejderne omfatter indvendig kalkning, opdatering af det eksisterende varmeanlæg og istandsættelse af inventar.
 

Udby Kirke

I Udby hjælper SKIK Arkitekter Rougsø Nordre Menighedsråd med den forestående udskiftning af teglstenstaget på Udby Kirke. Kirken er en senromansk teglstenskirke med et antikt tagværk, hvilket stiller særlige krav til udførelse og behandling af det antikke tømmer i forbindelse med udskiftningen.

Opgaven omfatter derfor både ansøgning hos de kirkelige myndigheder samt detailprojektering af de valgte løsninger.

Medlem af Danske Arkitektvirksomheder
SKIK Arkitekter - Middelgade 1, 2. Sal, 8900 Randers C - CVR: 4364 7873
M: kontakt@skikarkitekter.dkT: (+45) 2062 4292