Vivild Kirke
Bygherre
Vivild Menighedsråd
Rolle
Totalrådgiver
Projektstatus
Afleveret
Kategori
Vivild Kirke har gennemgået en hovedistandsættelse. Kirken er en middelalderlig landsbykirke med tre hvælvfag i skibet, et dobbelthvælvet kor, samt et hvælvet tårnrum med orgel. Kirken bruges af to menigheder, og har derfor mange handlinger henover året. Kirken blev senest istandsat i 1953 v. arkitekt Edvard Thomsen i Randers.
Istandsættelsen omfatter stoleværkets sæder, udskiftning af varmeanlæg og elinstallationer, og konservatorarbejder på det historiske inventar. I kirkerummet udskiftes det gamle varmeanlæg og den forældede elinstallation. De kalkede vægoverflader er nedvasket og nykalkede, og de gamle vinduer blev skiftet til kitfalsede vinduer. Epitafiet på nordvæggen fik nye bærekonsoller i eg i samråd med konservator og Nationalmuseet.
Stoleværk og orgelfacade er nymalet i en forenklet farveholdning, og hynderne er fornyet i stoleværk og alterskranke. Dertil er kronerne istandsat og der er etableret supplerende belysning og AV-anlæg i kirkerummet.
I våbenhuset er belysning og inventar fornyet. Hele kirkegulvet har ny ølandsbelægning hvor der tidligere lå et tæppe over betonudstøbning. Derved hænger gulvene nu sammen helt ude fra våbenhuset op til alteret.
Opgaven er løst i godt samarbejde med konservatorer Ornella Scarpa og Jacob Bach, murer Kusk og Thomsen, tømrer Svend Erik Sørensen, elektriker Mads Ginnerup, gørtler Jesper Christiansen og ikke mindst et engageret menighedsråd og kirkepersonale.
Projektinfo
Placering
Vivild Kirke, Vivild
Udførelsesår
2024-2025
Bygherre
Vivild Menighedsråd
Rolle
Totalrådgivning
Sagsarkitekt
Erik Bach Søgaard
Projekteringsleder
Rasmus Max Friis-Petersen
Ingeniør
OVERGAARD Electric Design











